Foreløbig stilling i Subaru Cup

16-06-2014 09:57

Årets Subaru Cup er i fuld gang, og via linksene nedenfor kan man finde de foreløbige stillinger 

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto.

Subaru Cup er en nordisk stilturnering i terrænspringning for både ponyer og heste. Formålet med tuneringen er at give nye militaryryttere muligheden for at deltage i en terræn-cup, hvor det ikke gælder om at ride stærkt men om at ride rigtigt og udvikle sig selv og sin pony/hest. Cuppen er sponsoreret af Subaru, og i år afvikles finalen i Danmark.

Stilling 2014: Heste

Stilling 2014: Ponyer

Skal du med?
Som noget nyt åbner Subaru Cup i 2014 op for deltagelse af hesteryttere. Cuppen er en træningsrække for pony- og hesteryttere i terrænspringning op til hhv. 60 og 80 cm med stilbedømmelse. Både træning og uddannelse foregår på en enkel terrænbane under sikre og hyggelige forhold.

Program 2014 

Først træning ...
• Alle ekvipager, som ikke har startet CNCP90/CNC100, er velkomne til at deltage.
• Rytterne skal ride to kvalifikationer på to forskellige træningssteder.
• Selve Subaru Cup rides på en bane bestående at 8 – 9 forhindringer. Der skal indgå en vandpyt, et hul eller en grøft og enten en bakke (ridning op og ned) eller et op- og nedspring.
• Der tilbydes træning af en certificeret terræntræner i ugen op til Subaru Cup. Her trænes på de forhindringer, der indgår i den pågældende afdeling af Subaru Cup.

... så CUP
• Banepåvisning foregår siddende på pony/hest eller til fods.
• Rytterne rider herefter banen en og en og kommer efter endt ridt hen til stildommeren (udpeget af Militaryudvalget) og får sin bedømmelse. Derefter starter næste rytter osv.

Historien om Subaru Cup
Subaru Cup (tidligere SUGAR CUP) blev grundlagt i Sverige i 2008 af Pernilla og Ted Velander. I 2012 blev den første SUGAR CUP afholdt i Danmark, og det blev en stor succes for deltagende ryttere og forældre.

Om Subaru
Subaru er et af Danmarks hurtigst voksende bilmærker med en stigning i salget i årets første fem måneder på 83 % sammenlignet med samme periode sidste år. Danskerne har med introduktionen af en række nye biler i det sidste halve år vist fornyet interesse for det japanske bilmærke med permanent firehjulstræk og formidabelt vejgreb (kilde: Subaru).

Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner