Forbered dig og din hest mentalt til stævne

30-04-2019 08:22

Rebecca Sofie Larsen

Kender du til følelsen af, at nervøsiteten påvirker din mentale parathed til stævnerne? Eller har du svært ved at slippe skuffelsen efter en dårlig præstation? Jeg deler i denne blog min erfaring med, hvordan jeg bedst muligt forbereder mig og min hest mentalt til et stævne.

Copyright Ridehesten.com
Armantic og jeg. Foto: Isabella Bidault Larsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Noget af det vigtigste for mig, når jeg forbereder mig på et stævne, er at jeg altid har en positiv indstilling, og at jeg er i harmoni og balance med min hest.  Derfor er det vigtigt for mig at jeg ikke lader mig styre af min nervøsitet, og ikke mindst Armantics. Min hest bliver meget nemt påvirket af mit humør, og han har brug for at det er mig der tager styringen. Når jeg forbereder mig mentalt til et stævne har jeg altid nogle huskeregler til mig selv. Disse er gode at have, da jeg er meget perfektionistisk i min ridning, og for at minde mig selv om, at det er okay at lave fejl. Jeg vil jeg fortælle om nogle af de erfaringer jeg har gjort mig, når jeg skal forberede mig og min hest til et stævne.

For det første er det som nævnt, altid vigtigt for mig at have en positiv indstilling, når jeg skal til et stævne, også selvom det af og til kan være svært, hvis min hest og jeg har været inde i en periode hvor træningen ikke er gået så godt. Derudover er det også vigtigt for mig, at selvom jeg er et konkurrencemenneske, bliver jeg nødt til at fokusere på at det i bund og grund er mig selv jeg konkurrerer imod. Med andre ord skal jeg altså kun koncentrerer mig om, hvordan jeg ud fra min og hestens situation på dagen, kan forbedre mig i forhold til sidste stævne. Jeg tager også altid kritikken med mig i dressuren, og det er vigtigt for mig, at jeg har video af min ridning, således at jeg selv kan evaluere på dagens ridt.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er også vigtigt for mig, at jeg ikke tager mig så meget af, hvis min hest og jeg har haft et dårligt ridt, da det ikke hjælper noget at blive sur eller skuffet, tværtimod vil hesten blive påvirket af det. Jeg lærte engang en huskeregel om, at man maks. må være sur/skuffet i 4,59 min. Efter ens ridt. Dette har jeg haft stor glæde af siden.

Det er også vigtigt at finde en måde, hvorpå man kan ”dulme” nerverne lidt, da dette ofte går direkte i hesten, og derfor påvirker den samlede præstation. Normalt bliver jeg ikke nervøs ved stævner, men hvis jeg skal til stævner, hvor det kræver mere af mig, kan jeg godt blive en smule nervøs. Her prøver jeg overbevise mig selv om, at hvis jeg gør mit bedste, kan jeg ikke gøre mere, og at det er okay at lave fejl.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner