Forårsstævne på Augustenborg Rideklub

05-05-2008 14:25

Maja Golles

I den første weekend i maj var der samlet ca. 70 store og små ryttere fra nær og fjern for at dyste i Augustenborg Rideklub.

De første, der skulle igang i Augustenborg i Sønderjylland var hestene fredag eftermiddag og aften. Det var i de høje klasser, hvor der blev dystet på bedste vis. Næste morgen startede klasserne klokken ti, men alligevel var mange af ridepigerne mødt tidligt op i staldene, for at gøre deres heste og ponyer klar til dagens konkurrencer. Da klokken blev ti, var dommeren mødt, og første rytter kom på banen. Derefter gik det bare derudaf hele dagen. Dressuren var igang hele dagen på den store ridebane. Ved siden af dressuren, gik springningen vildt for sig. Det var ponyerne, der skulle konkurrere. De små ryttere jordede rundt på den grønne springbane, og over de farverige spring, som stod så flot i solens skær. Søndag gik med dressur for hestene og spring for ponyerne. Da det blev sen eftermiddag, var det vellykkede stævne ved at være slut, og alle ryttere tog glade og trætte hjem med deres heste og ponyer. Kilde: JydskeVestkysten/Lena Lassen Elsborg

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner