Mette Andersen
I dag, søndag d. 2. august, afholdt region 2 følskue. Team Cabe som ligger ved Ringsted, lagde for første gang faciliteter til rådighed for region 2’s følskue på Sjælland. De godt 150 tilmeldte føl blev mønstret på de to græsbaner under en næsten skyfri himmel. Alle kæmpede om udtagelse til et af årets helt store begivenheder, nemlig Eliteskuet på Vilhelmsborg. Dommerne have et positivt problem, for der blev vist rigtigt mange gode føl. Især i det dressurbetonet hingste hold var der udtaget rigtig mange føl til finalen om eftermiddagen. Dommer Poul Graugaard udtalte, at de dressurbetonede hingsteføl var i rigtig høj kvalitet og også højere en normalt i regionen. Dagens bedste dressurbetonet hoppeføl blev: Valløs Filippa efter Baccarat XX, Blue Hors Future Cup ejer Joan og Mogens Worre-Jensen. Dagens bedste dressurbetonet hingsteføl blev: Belive Me efter Belissimo M, Prince Mab ejer Linda og Poul Erik Frederiksen. Dagens bedste springbetonet hoppeføl blev: Lærkebjergs IQ efter Quinton, Carolus I ejer Per Gastrup Dagens bedste springbetonet hingsteføl blev: mr. Swing King efter Party Dance, Killina ejer Jytte og Poul-Erik Simonsen. Årets sidste følskue afholdes i region 1 d. 15. august på Vallensbæk Ridecenter.
Se alle billederne fra følskuet her på siden fra i morgen, mandag.