Følkig på Gørklintgård

01-06-2022 14:59
Avl

Dansk Varmblods region 5 arrangerer en føltur med besøg hos Gørklintgård ved Jørgen Ravn, der i årtier har drevet succesfuld ridehesteavl

Copyright Ridehesten.com
Hesteavler Jørgen Ravn i marken. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen

Lørdag den 18. juni inviterer Dansk Varmblods region 5 på føltur hos Gørklintgård ved Jørgen Ravn.

"Gørklintgård avler hvert år mange føl og har bl.a. avlet en håndfuld kårede hingste, Årets hoppe 2008 og flere Grand Prix-heste i dressur og springning. Vi skal se omkring 20-25 føl, og måske Jørgen vil vise lidt ekstra fra stalden." 

Copyright Ridehesten.com
Gørklintgård på en højsommerdag. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen

Arrangementet er lavet som en bustur, og opsamlingssteder og tidspunkter er som følgende:

  • Skanderborg N, afkørsel 51, Stilling ved McDonald’s kl 8.30
  • Horsens Vest, afkørsel 56A, ved Burger King kl 8.45
  • Kolding Bramdrupdam afkørsel 63, ved Scandic kl 9.25

Forventet ankomst ved Gørklintgaard er kl. 11 på Gørklintvej 8, 6670 Holsted.

Udover at se en masse dejlige heste og få en god debat avlere imellem, er der lagt op til hygge med mad og drikke. Tilmelding skal ske senest den 10. juni og sker efter først-til-mølle-princippet. Læse mere om pris og tilmelding regionens hjemmeside eller kontakt Frode Jensen på mobil 23 71 32 84

Copyright Ridehesten.com
Jørgen Ravn har opnået stor succes som hesteavler igennem flere årtier. Foto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner