Følg politihestene til eksamen

27-03-2019 16:43

Efter seks års fravær er det ridende politi tilbage. I første omgang er de forankret under Københavns Politi, men der er planen, at politihestene skal løse opgaver i hele landet. TV2 fulgte hestene til eksamen

Copyright Ridehesten.com
I en ny dokumentar kan du følge politirytterne, når de kæmper for at få drømmen om at blive en del af det ridende politi opfyldt.

Hvis de består, bliver den en del af Københavns nye ridende politi, men det er lettere sagt end gjort. Det kræver nemlig noget ud over det sædvanlige at bestå eksamen, så man kan håndtere alt fra påvirkede natteravne til opildnede fodboldfans fra ryggen af sin politihest.

I Station 2: Politirapporten – Eksamen til hest følger man netop de aspirerende ryttere, som gerne vil være en del af Københavns ridende politi.

Du kan se programmet HER. Det kræver abonnement. 

Nogle af de opgaver politihestene skal løse er, at være til stede ved byfester, jubilæer eller officielle arrangementer med Kongehuset.

Det ridende politi blev egentlig afskaffet i 2012, men efter seks års fravær er politihestene atter tilbage på vagten.

Det er Dansk Folkeparti og regereingen, som blev enige om at afsætte otte millioner kroner på finansloven for 2018, som betyder, at der nu er genetableret en ryttersektion i det danske politi.

–En politibetjent på en hest er en betjent, som kan ses på rigtig lang afstand. Det giver en følelse af, at ordensmagten er til stede, sagde DF´s retsordfører Peter Kofod Poulsen til DR i forbindelse med at beslutningen om at genindføre politihestene blev taget.

For at komme i betragtning til at blive ridende politibetjent, skal man have været politibetjent i fem år. Rideevnerne testes, men der stilles ikke krav om, at man har mange års rideerfaring.

En god politihest skal have den rette alder, temperament og den skal være både fysisk og mentalt robust. Da politihestene skal begå sig ude i befolkningen, er det vigtigt, at den er til at stole på.

Kilde: dr.dk/Station 2

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner