Landsfinaler i sommerferien

19-02-2008 16:04

Maja Golles

Landsfinalerne afvikles den 28. og 29. juni, som er den første weekend i sommerferien. I år bliver der også mulighed for at blive boende på Vilhelmsborg og lære nyt om heste og ridning, både for ryttere, forældre og ledere.

Heste og ponyer kan blive stående i stalden under årets landsfinaler. Ryttere, ledere og forældre kan blive boende i lejren, som vi lader stå. Den gamle Smedje sørger for forplejningen, eller I kan lave maden selv. Aktiviteterne er stadig under forberedelse; men det ligger allerede fast, at der er workshop i Mounted-games for både ryttere og trænere ved Signe Sehested, der er træner for det danske landshold. Kursus i træning af heste ud fra moderne indlæringsteorier ved Susan Kjærgård, der er international springrytter og træner heste ud fra McLeans principper. Militarykursus med efterfølgende stævne og forskellige kurser fra DRF´s uddannelseshus. Der er selvfølgelig også mulighed for guidede ture i Vilhelmsborgs skønne omgivelser, deltagelse i hesteagility, besindighedsprøve m.m. Ved køb af Århuspas, kan I køre billigt med offentlige transportmidler (toget standser ved Vilhelmsborg) og komme i Tivoli Friheden, Den gamle By m.m. Så har I mulighed for at blive hængende efter Landsfinalerne eller komme til, når nogle af deltagerne er rejst, så reservér ugen til hesteoplevelser for hele familien. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner