Britt Carlsen
Nu er der præmieoverrækkelse og dereft pressemøde så følger en nyhed på denne side.
Anna Kasprzak og Donnperignon har vundet både Grand Prix og Special ved mesterskabet i år, og hun har alt at vinde i sit første seniormesterskab. Hun lagde ud med halvanden pirouette til topkarakter og efterfulgt af flotte etterchangementer pg ny pirouette efterfulgt af stor galopøgning. Så kom klassens flottest travøgning efterfulgt af flot passage og overgange til piaffe, hvor der kom lidt uro men så tjente hun rigtig points i traverserne. Herlig spændstighed i passagen mens piafferne ikke lige har siddet i skabet. Super flot skridt talte på pludssiden. Fra pirouette direkte over i galoptravers - imponerernde! Fra ettere direkte over i 2'erer på cirkelvolte, og så ud i ettere - ikke en hov satte han forkert i hele serien. Afslutning i super passage og så kom der en bedre piaffe til slut, afsluttet med en flot parade til publikums store jubel! Det ser meget ud som om Anna har sikret sig mesterskabet. Og det gjorde hun 81,90% total 225,08
Lisbet Seierskilde og Jonstrupgaardens Raneur viste sikre changementsserier og flot galoptravers. Og en fin rentaktet skridt, der tæller på positivsiden. Fra skridt op i pirouette og dobbeltpirouette efterfølgende og med store, flotte etterchangementer på midten, der lige sluttede med en lille fejl. Det blev opvejet af en flot travøgning, men da hun forud havde vist to øgninger med taktfejl, skal dommerne finde en passende karakter for øgningerne. Lidt småfejl og mange flotte øvelser til den tidligere danmarksmester. 72,23% total 214,23
Andreas Helgstrand og Akeem Foldager jagter en medalje fra en foreløbig fjerdeplads. Han red frem fra indridningsparaden i passagetraversade med forknæene helt oppe under mulen. Passagen var stor og med super løft, piaffen med flotte overgange, løft og energi. Kæmpe fri trav fulgte efter, og så er Helgstrand/Akeem igang. Skal man pille lidt i et fantastisk program så blev passagen lidt ujævn, men så er vi også helt nede i småtingsafdelingen. Enorme galoptraverser og fejlfrie 2'er-changementer blev fulgt af en dobbeltpirouette. Og fejlfrie ettere. Superflot cirkelpiaffe til begge sider uden afbrydelse stor satsning, der lykkedes til perfektion. Publikum blev ellevilde i parken på Broholm. 78,85% total 227,24 til en foreløbig tredjeplads
Maria Anita Andersen fra Blue Hors er udtaget til landsholdet i Rotterdam, og hun begyndte sit program i galop med bl.a. fin galoptravers, flot passage og lidt taktfejl ind i piaffen, der var lidt fremadgående og efterfulgt af passage med stort løft. Anden piaffe - bedre overgang, men lidt for fremadgående og med for få trin. Traversen efter var meget flot med stor overtrædning. Stor, afslappet skridt imponerede efter passagen, og igen galop med en god øgning rummelig og med flot spring. Galopkvaliteten gav store flotte 2'erchangementer - i det hele taget viste de et flot galopprogram. En lille taktfejl i den frie trav blev efterfulgt af en piaffevending. Elegant ekvipage på rette vej. 72,13% total 209,67
Lone Bang Larsen og Fitou L skal forsvare deres andenplads mod angreb fra fx prinsessen, og samtidig true Anna Kasperzak på førstepladsen, og hun gav den gas fra starten med glot passage og piaffe, og så satsede hun i en øgning som desværre resulterede i en taktfejl, der kunne høres på tilskuerpladsen. Passagen var helt jævn og flot i dag, og traverserne er super flotte parallelle med langsiden, og med godt sving. En lille forbensfejl i to'er changementet blev efterfulgt af en smuk pirouette, hvor Fitou satte sig. Et'er-changementer blev afviklet fejlfrit. Galoppirouette blev erstattet næsten direkte af en piaffepirouette foran dommerne. Stor jubel over et flot ridt. 76,18% total 227,42
DM 's positive overraskelse, den regerende jyske mester Thomas Sigtenbjerggaard, lagde hårdt ud med en dobbeltpirouette, og der blev satset i øgningen på Nintendo. Thomas har lige fået skruet tempoet lidt op, men alt er lykkedes også 2'er changementet på buet spor, og det samme med etterne uden tøven og fejl i en flot form. Lidt spænding i den samlede skidt blev opvejet af en flot fri skridt. Passage i flot løft og rytme er deres varemærke. Men lidt uro i piafferne i dag og lidt spænding til slut blev opvejet af en super flot afsluttende passage. Stor jubel fra publikum. 75.00% - total 222,09
Lars Petersens kandartøjle røg af stangen lige inden starten, men Lars holdt nerverne i ro og fik hjælp af sin kæreste, Melissa. Han lagde ud med at vise flot passage og super piaffer, efterfulgt af imponerende øgning - det hele afpasset perfekt med musikken. Bløde og smidige overgange mellem øvelserne, det var den rene fornøjelse. Etterchangementer på 20 m volte efter toere, og igen derefter toere ud på diagonalen - en af Lars specialitet, der lykkedes. Den ene pirouette havde ikke helt den ønskede kvalitet, men det blev der efterfølgende rettet op på med imponerende piaffer med stort løft og flotte overgange. Jublen skyllede ned over ekvipagen. 75,98% total 218,092
Prinsesse Nathalie og Digby ligger på bronzepladsen inden dagens kur. Den regerende mester ride den kür hun red ved OL i London. Direkte ud af indridningsparaden og ind i en flot travers efterfulgt af passage og en superflot piaffe. Det er tydeligt, at Nathalie rider efter at sætte sine konkurrenter til medaljerne under pres. Fem ryttere kæmper om tre medaljer, og alt er åbent. Snorlige serier og flotte dobbeltpirouettter satte points på kontoen. Fra galop til piaffepirouette på midten, der lykkedes perfekt. "Verdensklasse", kommenterede berider Hans Jørgen Nørgaard på Dressurens Vennrs direkte radio. 78,85 % total 228,70
Der er nu pause til 15.38 ved DM, da Jim Rasmussen har måttet melde fra da Broholms Highlight har pådraget sig en skade. - Jeg ville gerne have redet ind i dag foran alle de mennesker i det herlige vejr, men sådan skulle det så ikke gå, fortalte Jim i pausen.
Allan Skov Christensen og Volstrupgaards Cassiopeia lagde hårdt ud med changementsserier og en flot øgning. Flot passage, men lidt piaffeproblemer i starten blev senere løst Sammen med flotte overgange. Travers med stor rummelighed og smidighed talte op på pluskontoen. Galoppirouette efterfulgt af snorlige 2'er changementer talte også på pludssiden. Vellykket satsning med 1'ere på kort diagonal, efterfulgt af cirkel med 2'ere og så igen 1'ere. Fortjent stor jubel efter ridtet. 72,8% - total 199,766
Jacqueline Ferring Strassmann startede ud i changementsserie på Meister. Fine galoptraversader rettede op på en ikke helt vellykket dobbeltpirouette. Meister snappede lidt i passagen bag, men han viste en spændstig grundtrav. Piafferne blev lidt fremadgående, og så blev der fejl i 1'erne. En hest med en god kvalitet, der endnu mangler lidt styrke. 62,03% total 185,51
Mikala Munter Gundersen og My Lady tjente gode points i skridt, og så fik hun vist flotte pirouetter. Og så viste hun flotte øgninger og hoppen stod konstant i en flot form. Så afsluttede de med flot passage, med god løft og programmets bedste piaffe til slut. 69,87% - total 206,678
Helene Melsen og 17-årige Akeem viste stor sikkerhed i piaffe og passage, og samtidig fulgte Helene musikken på slaget. Et lille kiks i 1'erne blev redet af en fejlfri serie efterfølgende. 65,49% total 192,833
Anne Torp Madsen og Poppelgårdens Garant lagde hårdt ud med at vise hestens flotte passage foran dommerne, efterfulgt af en taktfast fri trav. Desværre fik Anne ikke helt fulgt sin musik til punkt og prikke, og det koster hos dommerne. Så tjente hun points i dobbeltpirouetterne, og et lille kiks i changementsserien blev fulgt af en flot galoptravers. De fik 66,9% - totalt 195,644
DM-debutanten Rikke Dupont og Dejavu åbnede mesterskabet - hun satsede og det gav flotte øvelser, men også nogle kiks. - 1'erne er bare ikke min øvelse denne weekend, kommenterede Rikke efter sit ridt. Det var deres første Grnd Prix kur så hun var godt tilfreds. De opnåeðe 65.15% og 196,101 point.