Maja Golles
Søndagens første klasse ved Danmarksstævnet i Ikast, en MA2-A, blev vundet af Maik Kohlschmidt på Alabama. Andenpladsen indtog Anne Dige Søgaard med Langagers Loranzo og tredjepladsen Lotte Skjærbæk med Skovens Rafæl. Igen i dag red Trude Hestengen sig til tops i Bundgaard Byg Cup på Tobajo Pik Disney e. Tobajo Picez/What'S Up, hvor det i dag gjaldt Intermediaire I Kür. Heller ikke i forhold til andenpladsen var der ændringer i forhold til lørdagens Intermediaire i Bundgaard Byg Cup, idet den blev besat af Nanna Skodborg Merrald – denne gang dog med Weltliebe e. Weltjunge/Skikkild´S Adelina. Også tredjepladsen blev Nannas med JJ Defender e. Depardieu/White Knee. Søndagens Grand Prix under Danmarksstævnet blev vundet af Maria Anita Andersen på Loxana e. Diamond Hit/Luandra, hvis ridt dommerne honorerede med 72.624%. Andreas Helgstrand tog sig både af anden- og tredjepladsen. Med Lætare e. ord Loxley/Lina N blev det til 72.340% og med Die Callas 69.574% Søndag aften afsluttedes Danmarksstævnet i dressur med en MB3-A, som blev vundet af Mikæl Ketelsen på Prinz K3 e. K 2/Perle Xxviii foran Anne Sofie Aæn og Nynne Ebbenæs.