Annika Knudsen Lorentsen
En del danske springryttere er til start ved Andalucia Sunshine Tour i Vejer de la Frontera, Spanien, og det er allerede blevet til mange flotte placeringer.
I går tog Martin Dinesen Neergaard en ottendeplads i 150 cm-klassen med First Choice HT e. Favorit Ask/Contendro I (opdr. H.C. Toft) efter en flot fejlfri runde. I dag blev Martin placeret med den 8-årige Kalista e. F One USA/Carthago Z i en 140 cm-klasse.
I en 140 cm-klasse i går tog Jennifer Pedersen en flot andenplads med den 11-årige Diavoltan Old e. Diarado/Acord II, mens Cecilie Kjær blev nr. 7 i en 135 cm-klasse med den 8-årige U Amon Z e. Uriko/Darco.
Tina Lund red i dag til en topplacering i en 145 cm-klasse, idet hun med den 9-årige Cordani PS e. Balou du Reventon/ Baloubet du Rouet red fejlfrit og hurtigt, og i den tredje bedste tid af de fejlfrie ryttere.
Der er desuden flere danske ekvipager der har opnået placeringer i nogle af de mindre klasser, der har været afviklet ved stævnet.