Flarup og Frankie flyvende i Luhmühlen

15-06-2019 19:23

Camilla Tiefensee Schrøder

Den danske militaryrytter Peter Flarup ligger efter en fejlfri tur i terrænet på en foreløbig sjetteplads i CCI5*-L ved Luhmühlen Horse Trials, hvor også det tyske mesterskab i military afvikles denne weekend

Copyright Ridehesten.com
Peter Flarup og Frankie. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Peter Flarup er denne weekend til start ved et militarystævne på allerhøjeste niveau i Tyskland med den 12-årige DV-vallak Frankie e. Federico XX/AK's Rush (opdr. Stald Mejse), og han har efter en forrygende tur på terrænbanen nu sat sig på en foreløbig sjetteplads i CCI5*-L.
Han startede med at ligge på en 14.-plads efter dressuren med 33,5 strafpoint, men med nul fejl i terrænet i dag fik han overhalet mange af konkurrenterne.

På nuværende tidspunkt fører australske Tim Price klassen med 27,8 strafpoint. Den endelige afgørelse falder på springbanen i morgen.

Se resultatlisten

Regnfuldt tysk mesterskab
Ved det internationale stævne i Luhmühlen afvikles også det tyske mesterskab i military, som rides i CCI4*. Terrænridningen i både den nationale mesterskabsklasse og den internationale klasse måtte i dag udskydes pga. de store regnmængder, der er faldet over Tyskland. Dog blev banen klar til afvikling af begge med nogle timers forsinkelse.
Julia Krajewski fører lige med 24,7 strafpoint på Samourai du Thot e. Milor Landais/Flipper D'Elle.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner