Flarup jagter OL-ranglistepoint

06-03-2008 14:21

Maja Golles

Den danske militaryrytter Peter Flarup er draget til Portugal for at deltage i det internationale trestjernede CCI3* stævne, der giver point til OL-ranglisten.

- Peter Flarup er taget til det første CCI3* stævne, der er i Europa og som giver OL point. Planen er at være hurtig ude, så han får flere OL-point og på den måde distancerer sig fra konkurrenterne. Specielt ireren er efter Peter og de er også til start ved dette stævne. Så kan han lave et godt resultat i weekenden, har han bedre styr på konkurrenterne. En placering blandt de ti bedste er målet og med den meget opad gående udvikling han viser i dressuren, ser det rigtig godt ud, udtaler holdkaptajn Christian Struck. Næste gang Peter Flarup regner med at stille til start er i april i Baily Bor i Polen. Peter Flarup er p.t. nummer et på ranglisten, der giver ham billetten til OL. Han har 144 point, og hans nærmeste konkurrent er Jayne Doherty fra Irland med 107 point.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner