Thomas Bach Jensen
Med katalognummer 13 vil man se et af auktionens mest interessante hingsteføl - et oplagt dressuremne og udsøgt hingsteemne - nemlig Flanagan e. Franklin/ Don Schufro/ Rubinstein I.
Moderen Vimogårdens Roxane konkurrerer i Grand Prix med Betina Jæger, og således er føllet her et produkt af embryo transfer. Mormoderen Rubina Langkjærgaard er også mor til S-dressurhesten Roberto og flere M-dressurheste. Oldemoderen Gesa er mor til S-dressurhesten De Havilland. Denne hannoveranerhoppestamme ligger bag adskillige statspræmierede hopper og succesfulde S-heste i dressur og springning.