Fjorten 4-års fra Herning til mellemrunde

04-09-2016 19:34

Sidste jyske kvalifikation til DRF's dressurchampionat har fundet sted i Herning i denne weekend, hvor 4-års feltet på 59 heste var opdelt i to klasser

Copyright Ridehesten.com
Povl Hove og Hove's Terminator.

59 heste var til start i 4-års klassen i Herning i dag og var delt op i to afdelinger. Første afdeling på 28 heste blev dømt af Charlotte Frederiksen, mens de resterende 31 blev dømt af Kirsten Søgaard.

I første afdeling gik sejren til den avlsgodkendte hingst Hove's Terminator e. Tailormade Temptation/ Akinos (opdr. Gitte Søgaard og Povl Hove), der med ejer og opdrætter Povl Hove i sadlen opnåede dagens bedste 4-års resultat på sammenlagt 8,54 med 9,6 for galop.

Thybo's Logan e. L'Espoir/ Michellino (opdr. Djon Thybo) gik med Marie Witt Poulsen til 8,30, mens Stine Døssing red L'Abri Firfod e. Sunny-Boy/ Zardin Firfod (opdr. Morten Plenborg) til 8,18.

Se resultatet af 1. afdeling HER.

I anden afdeling gik sejren til en udenlandsk hoppe ved navn Siva e. Spörcken/ Weltmeyer, der med Ann Hansen i sadlen opnåede 8,44 og heraf 8,88 for ridelighed. Med 8,26 kom Spartacus og Helena B. Hansen på andenpladsen foran Søballegårds Mercedes e. Freezbee-Pari/ Michellino (opdr. Ulla Madsen) redet af Gitte Lemming Sørensen til 8,22.

Se resultatet af 2. afdeling HER.

 

Mellemrunden afvikles den 23.-25. september på Billund Sportsrideklub samt Heslegård Sportsrideklub. Finalen for både dressur og springning afvikles ved JBK Horse Shows i Odense i uge 42.

Bestemmelser Dressur 2016

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner