Fire 2-årshopper udtaget i Hjallerup

22-08-2015 17:29

5 springbetonede og 8 dressurbetonede unge hopper deltog i Region 7’s 2-årsskue på Hjallerup Ridecenter, hvoraf fire blev udtaget Eliteskuet i næste weekend

Kvaliteten var høj blandt de springbetonede hopper, hvor kat. 754 Maskedals Talina e. Toulouse/ Diamant de Semilly ejet af Helle Møller Andersen & Per Christensen, Skanderborg, gik på fløjen. Maskedals Talina er en velbygget og særdeles funktionel hoppe som af dommerne fik 9-taller i såvel kapacitet, teknik som helhed.

På de næste pladser kom kat. 753 Gerdins Rock My  e. Rockland/ Corlando fra Rudy Telgenhof & Jens Peder Pedersen i Skørping samt kat. 752 Surprice e. Chandler/ Coronado fra Mads Jensen, Suldrup, begge med 8,5 i helhed. Alle tre hopper blev udtaget til eliteskuet. 

På fløjen blandt dressurhopperne gik den elegante og imponerende Temptationdatter kat. 766 Højgaardens Temporina fra Lene Drejer & Brian Jensen, Thisted. Hoppen fik billet til eliteskuet med 9-taller for trav, type og helhed.

Christine Krogh Frausing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Christine Krogh Frausing