Thomas Bach Jensen
Når 60 håndplukkede kvalitetsføl kommer under hammeren ved Dansk Varmblods Elitefølauktion lørdag aften den 24. august, så er der noget for enhver smag. De 34 dressurbetonede og 26 springbetonede omfatter både hingste- og hoppeføl, og der er tale om, der i kraft af deres type, funktion og præstationsstærke afstamning må anses for at være kandidater til at blive nogle af fremtidens kanoner i sport og/eller avl.
Vi har igen i dag fundet lidt forskelligt til dig:
Illinois NBG – springhingsteføl ud af hoppestamme, som har leveret stribevis af topatleter og kårede hingste
Volstrups Corline – stort galoperende og spændstigt springhoppeføl af bedste præstationsafstamning
Søndervangs Mirelle – et storrammet, graciøst og yndefuldt hoppeføl med en overlegen galop og balance
Hardsyssel Zarina – et moderne og yndigt hoppeføl med en dejlig smidig overlinje og et charmerende udtryk.
Wonderrey – et vellinjeret og højtstillet hingsteføl af catchy type og med et dejligt flow i alle tre gangarter
Møllegaardens Kiwi – dressurhoppeføl med aktive og indundergribende bagben og perfekt balance
Møllegårdens Kiwi from Dansk Varmblod on Vimeo.