Finurlige hingste

13-03-2008 23:15

Mathilde Miller

Det er ikke altid helt til, at forudse hvordan de unge reagerer på at være med i byen. Nogle gange kan de være lige lovligt "glade". Det blev publikum vidne til, da præsentationen af forædlerhingstene endte med en løs hest.

Hingste kan være nogle uforudsigelige størrelser. Det blev tilskuerne til vidne til under torsdagens mønstring på hård bund. Da holdet af forædlerhingste skulle præsenteres besluttede den palominofarvede fuldblodshingst Mr. Din Kat. nr. 132 at der skulle lidt gang i den. Den 3-årige hingst stejlede og slap fri. Derefter tog han et par æresrunder rundt i hallen. Det hele kunne have udviklet sig til lidt af et drama, da Mr. Din flere gange fik sit ene forben igennem tøjlen. Heldigvis skete der ikke noget med hverken heste eller mennesker. Tilskuerne holdt vejret mens den gyldne hingst fór rundt i hallen og der udbrød spontane klapsalver, da Jens Trabjerg blev dagens mand i skysovs og fik fat på udbryderkongen. Derefter blev der hurtigt genoprettet ro og orden igen så hingstene kunne blive præsenteret færdige. Hingsten opnåede desværre ikke kåring.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner