Fin dag i Holte

15-09-2012 16:08

Maria Schacht

I dag forløb Mellemrunde Øst i dressur for 5- og 6-årsheste i Holte

Det blev til ganske fine resultater ved dagens Mellemrunde Øst i Holte, hvor det i dag gjaldt 5- og 6-års hestene. Hos 5-års hestene vandt Camilla Qvistgaard på Lacroze Selsø e. Buddenbrock/Kostolany. Ekvipagen opnåede et samlet resultat på 8,360 point, hvor de ellers havde opnået højere point i både trav, ridelighed, kapacitet og galop - denne fik de 8,8 for - men hvor skridten desværre trak dem ned til de 8,360 point. Andenpladsen gik til Michæl Søgaard på Daytona e. Rosentanz/Midt-West Ibi-Lightmed et samlet resultat på 8,120 point, mens tredjepladsen blev delt i to og gik til Sanne Gorski på Don Avalon, og Sandra Kærgaard på Drisdal's Jonaki, begge ekvipager opnåede 8,000 point. Ved 6-års hestene blev det Minna Telde på hesten 'Uno' Samantha e. Shepard Hit/Donnerhall, der fik sejren. De opnåede 8,240 point, med bl.a. 8,6 for trav. Andenpladsen gik til Annette Toft på Red Rose e. Royal Blend/Warkant, de opnåede 8,080 point. Tredjepladsen gik til Morten Andersen på Petersborg's Suleima e. Sir Oldenburg/Midt-West Ibi-Light, de opnåede 8,060 point. I morgen gælder det 4-års hestene, hvor 26 heste er tilmeldt. Se mere via linket.

Husk at se billederne her på siden i næste uge!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner