Holte slår dørene op til ECCO Cup

24-09-2015 07:53

I weekenden sætter 8 kat. II-ekvipager og 21 kat. I-ekvipager hinanden stævne hos Holte Rideklub, hvor det er 3. kvalifikation i af ECCO Cuppen 2015, der er på programmet. 

Copyright Ridehesten.com
Victoria Cecilie Bonefeld Dahl og Spartacus.

Den populære turnering afvikles med de indledende runder lørdag og kür søndag. Der er gratis adgang ved stævnet, og publikum er meget velkomne til at komme til Holte Rideklub og opleve dansk ponydressur i topklasse.


ECCO Cup - for talentudviklingens skyld 
Formålet med ECCO Cup er at fremme den danske elite inden for dressursporten, så ekvipagerne kan dygtiggøre sig mod internationalt niveau. ECCO Cup’en strækker sig fra kat. II-ponyer til U25 Grand Prix, hvilket skal sikre en rød tråd i de unge talenters karriere. ECCO Cup rides årligt over tre kvalifikationsrunder og en finale. Finalestævnet er den 4. – 6. december 2015 på Middelfart Ridecenter.

Se start- og resultatlister HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner