FEI update for dopingsagerne under OL

02-10-2008 13:12
Høringer med FEI nævnet for de fem sager vedr. forbudte stoffer under OL Beijing 2008 er nu blevet afholdt. En opdatering for hver enkelt sag følger. Oversat fra FEI's nyhedsbrev 01/10/2008.

CHUPA CHUP redet af Bernardo Alves (BRA): Høringen fandt sted den 5. september; ingen yderligere høring vil finde sted. Nævnet har tilkendegivet at beslutningen ville blive udstedt inden længe. En klage over den midlertidige suspension pålagt af FEI var blevet indgivet til Court of Arbitration for Sport (CAS) Klagen er blevet afvist og suspensionen blev derfor stadfæstet. LANTINUS 3 redet af Dennis Lynch (IRL): Høringen fandt sted den 6. september. En konference, hvor yderligere bevis skulle præsenteres var oprindeligt ønsket af begge parter. Denne mulighed er nu blevet afvist, og nævnet har tilkendegivet at beslutningen vil blive udstedt snarest. I lighed med Chupa Chup sagen var en klage over den midlertidige suspension pålagt af FEI blevet indleveret til CAS. Klagen er blevet afvist og suspensionen blev derfor stadfæstet. RUFUS redet af Rodrigo Pessoa (BRA): Høringen fandt sted den 25. september. Afsluttende indlæg blev indgivet den 29. september. Nævnet har tilkendegivet at beslutningen vil blive udstedt snarest. CAMIRO redet af Toni Andre Hansen (NOR): Under høringen, der blev afholdt den 26. september, udbad parterne sig tid til yderligere vidneudsagn og yderligere redegørelser og briefinger. Hvis endnu en høring eller konference er påkrævet, vil den sandsynligvis blive afholdt den 25. eller 26. oktober. Nævnet har tilkendegivet at beslutningen vil blive udstedt snarest derefter. COSTER redet af Christian Ahlmann (GER): Under høringen, der blev afholdt den 26. september, udbad parterne sig tid til yderligere vidneudsagn og yderligere redegørelser og briefinger. Hvis endnu en høring eller konference er påkrævet, vil den sandsynligvis blive planlagt omkring den 13. oktober. Nævnet har tilkendegivet at det forventer at beslutningen vil blive udstedt snarest derefter.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner