Bernadette Pujals skifter nationalitet

16-05-2020 12:06

Den mexicanske OL-dressurrytter Bernadette Pujals, der har en DV-tophest i stalden, skifter nu til at ride under spansk flag

Copyright Ridehesten.com
Bernadette Pujals og Heslegård's Rolex. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen.

51-årige Bernadette Pujals red sit første VM allerede i 1998. Hun har haft sine største succeser med hannoveranerhingsten Vincent e. Weltmeyer, med hvilken hun placerede sig som nr. 10 ved WEG 2006 og nr. 9 ved OL 2008.

Sidenhen har hun opnået sine bedste resultater med DV-vallakken Heslegård's Rolex e. Heslegård's Rubin/ Heslegård's Louis (opdr. Heslegård Stutteri), som hun har deltaget med ved de panamerikanske lege i 2015 og ved OL 2016. 

Flere internationale medier beretter, at Bernadette Pujals fremover vil starte under spansk flag. Hun har dobbelt nationalitet pga. et tidligere ægteskab, men er oprindeligt fra Barcelona og flytter nu tilbage til Spanien.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner