FEI forbereder League of Nations

03-08-2023 09:21

Mille Albinus Hjermitslev

FEI har fastlagt destinationerne for kvalifikationer og finalen i League of Nations for 2024-2027

Copyright Ridehesten.com
Kasper H. Hansen og Zero K ved Nations Cup i Rotterdam 2023. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

FEI's bestyrelse har bekræftet allokeringen af kvalifikationer og finale i Longines League of Nations for sæsonerne; 2024, 2025, 2026 og 2027. Det bliver som følger: 

Kvalifikationer:

  • CSIO5* Abu Dhabi (Forenede Arabiske Emirater)
  • CSIO5* Ocala, Florida (USA)
  • CSIO5* St. Gallen (Schweiz)
  • CSIO5* Rotterdam (Holland)

Finale: 

  • CSIO5* Barcelona (Spanien)

Longines League of Nations
Longines League of Nations, der har premiere i 2024, er et nyt format af den kendte FEI Nations Cup-serie. 

De 10 bedste nationer vil konkurrere ved de fire kvalifikationener for at kvalificere sig til finalen for de otte bedste. 

Hver afdeling vil afvikles over to runder. I første runde har alle 10 hold fire ryttere til start, og som vanligt tæller de tre bedste resultater. I sidste runder går de otte bedste hold videre. Fejlene tages med til anden runde, hvor rækkefølgen fordeles efter antallet af fejl. I anden runde vil der kun være tre ryttere pr. hold, og ingen fejl vil blive kasseret. 

Udvælgelse af deltagende nationer i Longines League of Nations baseres på verdensranglisten. De samlede point fra de seks højest placerede ryttere fra hver nation, hvoraf minimum én skal være U25, lægges sammes, og heraf findes de 10 højest placerede nationer. I 2025 og fremadrettet vil vinderen af den sidste finale være automatisk kvalificeret.

Læs mere om formatet.

/ FEI

Copyright Ridehesten.com
Det hollandske hold, der vandt Nations Cup i Rotterdam 2023. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner