Farvel til Polarzauber

10-12-2012 08:25
Dorothee Schneiders 16 år gamle hingst Polarzauber TSF døde sidste mandag som følge af en sprængning af pulsåren under den daglige træning
Copyright Ridehesten.com
Dorothee Schneider og Polarzauber. (Foto: Ridehesten.com)

Hingsten virkede sund og rask, da han mandag fik morgenmad, sin daglige foldtur og derefter blev sadlet op til den daglige træning. - Han var stjernen på træningsbanen, hvilket han viste enhver. Fuldt motiveret og fuld af livsmod kollapsede han fra det ene øjeblik til det andet, forklarede den tyske topdressurrytter Dorothee Schneider. - Jeg har sjældent redet en hest, der var så villig til at præstere og samtidigt havde så stærk en personlighed som ham. Han kendte bevægelserne som ingen anden og vandt stadig international Prix St. Georges og Intermediaire I i en alder af 16 år, på sin egen legende måde. Polarzauber e. Charly Chaplin/Tenor var ejet og avlet af ZG Gerke og han var uddannet til og konkurrerede på Intermediaire II-niveau med Nicole Kochskämper, med hvem han blev placeret som nummer fem i finalen ved Nürnberger Burg Pokal i 2005. I 2008 overtog Dorothee Schneider ham og ekvipagen fokuserede primært på at deltage i international lille tur. Kilde: Eurodressage

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner