Fantastisk start på pensionsåret

14-01-2017 10:37

Maria Lerche Mortensen

Selvom Casall Ask senere på året går på pension, betyder det ikke at han ikke stadig er på toppen. Det beviste han i går aftes, da han tog en sejr i en femstjernet klasse i Schweiz

Nyheden fortsætter efter annoncen

I går aftes tilføjede den 18-årige hingst e. Caretino/Lavall I endnu en sejr til samlingen. Det blev gjort i en femstjernet 155 cm klasse ved Longines CSI Basel 2017-stævnet i Schweiz. I klassen var 56 ekvipager, og iblandt dem var mange spændende navne, bl.a. verdensranglistens nr. 1 og 2, nemlig Daniel Deusser og Christian Ahlmann, begge fra Tyskland. Men det var hingsten Casall Ask med hans svenske rytter, Rolf-Göran Bengtsson i sadlen, der var hurtigst, selvom Casall Ask var feltets ældste hest.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Italienske Lorenzo De Luca var med den 10-årige hingst Halifax van het Kluizebos e. Heartbreaker / Fetiche Du Pas, uhyre tæt på Rolf-Göran Bengtsson og Casall Ask, idet kun 0,03 sek. skilte dem ad. Tredjepladsen gik til Simon Delestre og 12-årige Chadino e. Chacco-Blue / Narew XX. Efter fulgte endnu en fransk rytter, nemlig Penelope Leprevost med den 12-årige hoppe Ratina d'La Rousserie e.  Apache d'Adriers . Den sidste rytter der deltog i omspringningen var schweiziske Niklaus Rutschi med Windsor XV e. Karandasj / Wellington, han tog dermed placeringen som nr. 5. Se klassens resultat her.

Casall Ask og Rolf-Göran Bengtsson har blandt andet repræsenteret Sverige ved OL 2012, EM 2013 og WEG 2014. Men i år er også året, hvor Casall Ask officielt vil blive pensioneret. I år skal han også konkurrere ved Gothenburg Horse Show, hvor han vil tage afsked med sine svenske fans, og hans sidste store internationale optræden bliver ved Longines Global Champions Tour i Hamburg i maj.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner