Britt Carlsen
Regnen har silet ned over Falsterbo Horse Show, men det har ikke forhindret et tusindtal af tilskuere i at følge dagens konkurrencer, og især Falsterbo Hunting, hvor 13 ryttere sprang naturforhindringer og almindelige forhindringer inde på springstadion. Rytterne springer først nogle få forhindringer inde på den store springbane og så går det ellers ud på den 1,5 km lange terrænspringningsbane med ca. 19 terrænforhindringer og så afsluttes det hele med nogle spring på den store springbane foran et næsten fyldt stadion.
Niels Goldschmidt fra Sportsrideklubben har tidligere været topplaceret i Falsterbo Hunting og i år var han og Lasse e. Buddebbrock i topform. Sidste weekend gennemførte de et distanceridt i København, og i dag buldrede Lasse veloplagt gennem banen i højt tempo.
- Jeg havde næstbedste mellemtid, fortæller Niels Goldschmidt, men så skete det, som ikke må ske, Niels tog fejl af den næstsidste forhindring inde på springstadion, og blev diskvalificeret. Danske Vicky Mathiesen og Dejo debuterede i Falsterbo Hunting med en placering som nr. 5 - første uplaceret i klassen, der blev vundet af den sidste rytter på banen, Sandra Gustafsson og Kaminskij foran Ludwig Swennerstaal/Stinger.
Se resultatet her