Annika Knudsen Lorentsen
I alt kommer der 76 ryttere til start ved EM i Riesenbeck fra den 1.-5. september 2021, hvor der blandt andet også er dansk deltagelse. Det danske hold består af Konstantin Deeken Künnemann, Andreas Schou, Zascha Nygaard Andreasen og Søren Pedersen.
De 76 ekvipager kommer fra 23 forskellige nationer, og her skal de 15 af nationer ride i holdkonkurrencen, mens de øvrige har individuelle ryttere til start.
På listen finder man mange interessante navne, blandt andet europamesteren fra 2019, schweiziske Martin Fuchs, som dog ikke kommer til start på Clooney, men derimod Leone Jei. På det schweiziske hold er der flere interessante navne, blandt andet Steve Guerdat, som i lange perioder har ligget som nr. 1 på verdensranglisten.
Det svenske team består af Angelica Augustsson Zanotelli, Rolf-Göran Bengtsson, Peder Fredricson, Douglas Lindelöw og Evelina Tovek, mens det norske team består af Johan-Sebastian Gulliksen, Victoria Gulliksen, Marie Valdar Longem, Frederik B. Seim og Hege Cecilie Tidemandsen Larsen.
Se den komplette liste over ryttere HER.