For det første skal tøjlerne være lige lange og ikke være drejet. Hænderne skal være lukkede, og tommelfingeren, som skal være let bøjet, skal trykke tøjlen let ned imod pegefingeren for at forhindre, at tøjlen rutcher ud af hånden. Hænderne skal du holde på højkant, og så højt over hestens mankeparti, at rytterens underarm, tøjle og hestens mund danner en lige linje. Afstanden mellem hænderne afhænger af, hvor bred hestens hals er, for også set oppefra skal tøjlerne danne en lige ubrudt linje.

Fejlagtig måde at holde tøjlerne på er bl.a.

• Et stift håndled, som forhindrer en smidig forbindelse til hestens mund
• At ride med udadvendte hænder resulterer i, at ringfingeren let åbner sig, og at tøjlerne derfor bliver stadig længere. Det bevirker samtidig, at rytteren fører sine hænder længere og længere tilbage ind imod maven
• Når der rides med klaverhænder, forhindres rytteren i at give fine tøjleindvirkninger gennem håndleddet og tvinges i stedet til at bruge hele armen eller kroppen. Det har især en uheldig virkning, når der er tale om at tage en anholdning

Flytter du hænderne på samme side af manen

At trykke den ene hånd over på den anden side af manen er en alvorlig fejl, fordi indvirkningen af biddet i hestens mund bliver helt forkert. Det fører automatisk til, at hesten bliver for kort i halsen, og at den stiver sig og fordrejer nakken.

Hvad angår brugen af tøjlehjælperne, er der to hovedregler, som er meget vigtige…Man må kun anvende tøjlehjælp i forbindelse med vægthjælpen og schenkelhjælp og kun på den hest, som er eftergiven, og hvor bevægelsen går gennem en afslappet og svingende ryg, kan tøjlehjælpen, som går fra munden via nakke, hals og ryg, komme til at virke på bagparten.

Rytteren kan med tøjlerne udføre følgende

• Give efter
• Tage en anholdning
• Stå imod
• Støtte
• Føre til siden

Den eftergivende og anholdende tøjle må altid betragtes som en helhed. Om eftergivningen eller anholdningen kommer først afhænger af situationen og af hestens holdning. Hvad der er vigtigt er, at disse indvirkninger forgår med den rette tilpasning, altså med den rigtige dosering, og at de gives med et følsomt håndled. Dette lader sig kun gøre, hvis rytteren holder sine hænder korrekt på højkant og har et smidigt håndled. Eftergivende og anholdene tøjlehjælpere skal altid bruges i forbindelse med en tilsvarende vægthjælp og schenkelhjælp som fx

Ved samtlige halve parader, altså ved overgange fra en gangart til en anden eller fra et tempo til et andet indenfor den samme gangart

• Ved parader
• Når hestens selvbæring og dens støtte på biddet skal forbedres
• Som forberedelse til enhver ny øvelse
• Altid når hesten skal stilles eller bøjes
• Når hesten skal træde baglæns

Man giver den anholdende tøjlehjælp ved henholdsvis at lukke hånden yderligere et kort moment, eller hvis indvirkningen skal være kraftigere, ved at dreje håndleddet mere indad. Når det drejer sig om den anholdende tøjle, skal der gives en ganske særlig advarsel, den må aldrig være vedvarende. Hvis den ønskede reaktion hos hesten ikke kommer øjeblikkeligt, så må anholdningen ikke udarte sig til, at der trækkes i tøjlen, men i stedet for skal man på ny skiftevis give efter og tage en anholdning igen.

Hvis den eftergivende tøjlehjælp følger efter den anholdende, så betyder det, at hånden går tilbage til udgangspositionen – til håndens grundstilling. Hvis den derimod ikke bliver givet i sammenhæng med den anholdende, vil det sige, at rytteren ud fra grundstillingen enten åbner hånden lidt eller fører hele hånden lidt fremad. Når man anvender den eftergivende tøjlehjælp, skal man være meget opmærksom på ikke at give i ryk, og på at tøjlen ikke kommer til at slaske. Rytteren skal altså blot blive lettere i hånden – lette trykket i hånden, uden at den smidige forbindelse mellem rytterens hånd og hestens mund går tabt.

I særlige situationer er det ikke kun nok at give efter i håndleddet, men det er nødvendigt at give efter i albue og skulderled, fx når hesten skal have lov at strække sin hals, i øgede gangarter, og når der forlanges en tydelig gradvis forlængelse af tøjlen. Når rytteren giver efter på hånden, skal det altid være i direkte retning af hestens mund.

Bliv klogere på tøjlehjælpen i bøgerne Hest og Rytter, bind I og II. Køb bøgerne HER