Europa samles i ridesportens navn

18-02-2010 15:10

Britt Carlsen

European Equestrian Federation (EEF) er en realitet. De europæiske rideforbund har slået sig sammen i et fælles forbund EEF for at sikre større europæisk indflydelse på den internationale ridesport, skriver Dansk Ride Forbund i en pressemeddelse
Copyright Ridehesten.com
European Equestrian Federation (EEF) er en realitet og Dansk Ride Forbunds formand Ulf Helgstrand er valgt til vicepræsident i EEF. (foto: Ridehesten)

Dannelsen af EEF skete på et møde mellem de europæiske ridesportsnationer den 18. februar 2010. Dansk Ride Forbunds formand Ulf Helgstrand er valgt til vicepræsident i EEF. EEF styrker Europæisk ridesport Europæisk ridesport vil fremover tale med en samlet stemme på den internationale scene. Det sker efter, at de europæiske ridesportsnationer har slået sig sammen og dannet European Equestrian Federation (EEF) på et fælles møde, der fandt sted i Warendorf i Tyskland den 18. februar 2010. Tidligere har de europæiske ridesportsnationer været inddelt i to grupper i det internationale rideforbund FEI’s regi. Historisk dag for ridesporten ”Dette er en historisk dag for europæisk ridesport. Med dannelsen af EEF har vi nu fået europæisk ridesport organiseret på den globale bane. Det betyder, at Europa fremover vil stå meget stærkere i det internationale arbejde. Det skal understreges, at EEF er en medspiller og ikke en modspiller til FEI. Vi kan vel sammenlignes med UEFA i FIFA i fodboldens verden”, siger Ulf Helgstrand, formand i Dansk Ride Forbund og vicepræsident i EEF. Ulf Helgstrand valgt til vicepræsident i EEF Dansk Ride Forbunds formand Ulf Helgstrand er blevet valgt til vicepræsident i EEF. Det skete på det stiftende møde i Tyskland 18. februar, hvor også det europæiske forbunds vedtægter blev vedtaget. EEF’s bestyrelse består af 7 personer, hvoraf der er 1 præsident, 2 vicepræsidenter og 4 menige medlemmer. EEF’s bestyrelse • Hanfried Haring, præsident (Tyskland) • Ulf Helgstrand, vicepræsident (Danmark) • Christian Paillot, vicepræsident (Frankrig) • Manuel Bandeira, bestyrelsesmedlem (Portugal) • Andew Finding, bestyrelsesmedlem (Storbritannien) • Michal Wroblewski, bestyrelsesmedlem (Polen) • Armagan Özgökey, bestyrelsesmedlem (Tyrkiet) EEF arbejder for europæisk indflydelse Formålet med dannelsen af EEF skal ses som en styrkelse af europæisk ridesport i internationalt regi. Europæisk ridesport udgør ca. 80 % af den globale ridesport, men frem til nu har Europa kun haft ca. 20 % indflydelse i FEI. Det europæiske forbund skal sikre, at Europa fremover får større indflydelse i FEI. EEF skal betragtes som en stærk medspiller til FEI og ikke en modespiller. EEF arbejder i flere udvalg EEF skal gennem flere udvalg arbejde for en styrkelse af den europæiske ridesport. Følgende udvalg er blevet nedsat på det stiftende møde den 18. februar 2010. Udvalg i EEF • EU-udvalg (permanent arbejdsgruppe) o Udvalget skal arbejde for en synkronisering af hesterelateret lovgivning i EU som eksempelvis transportlovgivning. • Clean Sport (ad hoc-arbejdsgruppe) o Udvalget skal arbejde med hestevelfærd • Military i fremtiden (ad hoc-arbejdsgruppe) o Udvalget skal arbejde med at forbedre sikkerheden i military samt en forbedring af sportens image • Små nationer (ad hoc-arbejdsgruppe) o Udvalget skal arbejde med specifikke problemstillinger for mindre ridesportsnationer • Strukturreformer og associerede medlemmer (ad hoc-arbejdsgruppe) o Udvalget skal arbejde med strukturreformer i ridesporten og problemstillinger, der gælder specifikt for ridesportens aktører som ryttere, stævnearrangører og lignende. • Omkostninger ved mesterskaber (ad hoc-arbejdsgruppe) o Udvalget skal arbejde med de omkostninger, der er forbundet med afholdelse af internationale mesterskaber

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner