Asger Christensen
Vi kender alle historien om Rødhætte og ulven. Jeg har tit fået at vide, at det kun er i eventyr, ulven opfører sig sådan. At sådan noget ikke sker i virkeligheden – men det sker altså ikke kun i eventyr. Igen og igen ser vi ulven gå til angreb på vores dyr.
Senest er ponyen Bellami blevet dræbt og ædt af ulve ved Egtved.
Jeg taler med mange hesteejere, og det gør indtryk med alle de historier, man hører. Folk er bekymrede. Folk er utrygge. De går og kigger til deres dyr med en knude i maven og tænker, om alt er, som det skal være. Sådan skal det ikke være.
For hvis vi ikke kan have dyr gående ude, så ryger grundlaget for naturplejen også. Det er jo dyrene, der holder landskabet åbent og sørger for, at naturen ikke gror til. Hvis folk begynder at opgive, fordi de ikke tør have dyr længere, så mister vi noget vigtigt.
Og det handler ikke kun om naturpleje. Jeg hører også fra avlere, der har problemer med ulven. Når en avlshoppe eller et føl bliver angrebet, er det ikke bare et dyr, man mister, det er år med avlsarbejde, investeringer og genetisk værdi, der går tabt. Det rammer både økonomisk og personligt hårdt, og det gør usikkerheden enorm.
Ulven er blevet et enormt problem mange steder, og det problem løser vi ikke bare med hegn og tilskudsordninger. Der er brug for, at vi regulerer ulve, når de gentagne gange æder dyrene i vores landdistrikter, bevæger sig ind i villakvarterer og kommer alt for tæt på os mennesker.
I mine øjne skal Danmark se mod Sverige, der vil regulere antallet af ulve ned til 180 ulve. Arealmæssigt svarer det til, at vi kan have omkring 10 ulve i Jylland.
Det er tid til at komme i sving og sætte gang i regulering af ulven!
Det handler ikke om at være for eller imod ulv. Det handler om at få hverdagen til at fungere for dem, der bor og arbejder i landdistrikterne. For ellers ender vi med, at der ikke er nogen dyr tilbage på markerne, og det er der ikke nogen, der er tjent med.
Medlem af Europa-Parlamentet for Venstre
Asger Christensen
