Værter valgt til kommende mesterskaber

04-09-2025 06:58

Trine Askjær-Jørgensen

Værtskaberne for mesterskaber og finaler i springning og dressur er fordelt for årene 2026-2028. Det meddeler Dansk Ride Forbund på sin hjemmeside

Copyright Ridehesten.com
Den imponerende arena hos Stutteri Ask skal også i de kommende år danne rammen om DM i springning. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen

Dansk Ride Forbund har netop fordelt værtskaberne for en række store stævner i årene 2026-2028. Det gælder for både DM og Agria DRF-mesterskaberne i springning, Agria DRF-mesterskaberne for U21 og U18 i dressur og U25-paradressur samt DRF's championatsfinaler i dressur og springning.

Forbundet takker for alle de indkomne ansøgninger og beretter om, at det har været svært at vælge mellem de mange gode og kvalificerede bud på værtskaberne.

Alle stævnearrangører er informeret, og DRF ser frem til at gå i dialog om afviklingen af de prestigefyldte stævner.

Følgende værter er blevet valgt:

  • DM i springning og Agria DRF-mesterskaber for U25: Stutteri Ask
  • Agria DRF-mesterskaber for U21/U18 i springning: Stutteri Ask
  • Agria DRF-mesterskaber for U21/U18 i dressur inkl. U25 paradressur: Vallensbæk Rideklub
  • DRF's championatsfinaler i dressur og springning: Stutteri Ask
Copyright Ridehesten.com
Også i 2026-2028 er Stutteri Ask vært for DRF's championatsfinaler i dressur. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Kilde: Dansk Ride Forbund

 
 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen