Et godt landshold til UVM

13-08-2019 16:51

Britt Carlsen

I dag har der været afviklet træningssamling på Stutteri Ask for bruttotruppen af unge springheste til UVM på Zangersheide i september, og det ser lovende ud, fortæller landstræner Bo K. Møller (video)

Copyright Ridehesten.com
Bo K. Møller og Kristian Skovrider (th) ved dagens træningssamling.

Igen i år har Stutteri Ask velvilligt stillet deres flotte faciliteter til rådighed for træningssamlingerne forud for udtagelsen til UVM på Zangersheide. I dag har Bo K. Møller og Kristian Skovrider set de fleste af hestene i bruttotruppen til træning forud for den endelige udtagelse, som finder sted på Vilhelmsborg i forbindelse med Dansk Varmblods Krafft Eliteskue den 24. - 25. august. 
Det var et godt gensyn med de unge heste og deres ryttere, og dagens træningssamling viste, at flere heste er klar til at løfte den store opgave ved verdensmesterskaberne på Zangersheide. 

Copyright Ridehesten.com
Søren Møller Rohde og avlshingsten Cyrano Ask er på bruttosholdet.

Bo og Kristian havde bygget en bane med nogle typiske linjer og afstande, som vil møde rytterne i de to kvalifikationer, som går forud for finalen. Kravet til ryttere og heste er klart: fejlfrie ridt i et stort grundtempo, og det var bl.a. det, som blev testet i dag, for at give rytterne en fornemmelse af, hvor stort et grundtempo der skal holdes, for at være indenfor fejlfri tid. Bo og Kristian brugte tid på at tale med rytterne, rådgive om træning og ridning med mere. Bodil Helmers og Mia Givskov fra Z-udvalget var også tilstede for at tale med rytterne om forberedelserne, som bl.a. omfatter styr på papirer, vaccinationer med meget mere.

– Husk vi er afsted som et hold, og I skal bakke hindenden op og hjælpe, såfremt der er behov for det, understregede både Bodil og Bo flere gange. Netop holdfølelsen er det lykkedes at få skabt de senere år, og det gør det også til en langt bedre oplevelse for alle at være en del af dette verdensmesterskab. 
UVM på Zangersheide finder sted fra den 19. - 22. september, og Dansk Varmblod har fem pladser i holdet for 5- og 6-års heste og fire pladser i holdet af 7-års heste. 

Bruttolisten, som den så ud før dagens træningssamling:

5 års heste 
Charlotte Schreiber – Why Not
Pedro Godsk – Cokelight TM
Søren Møller Rohde – Civa Ask
Maria Bjørnkjær Asferg – Caprice Ask

Sabine Corfitz Christensen – Medina EM
Alexander Kjeldsen – My Choise
Adam Sparlund Olesen – Crelanda
Laila Pedersen – Svalegårds Gold Crelido

Christian Jansen – CaDi DD
Laila Pedersen – Elmegårdens Dakota
Maria Nørregaard Langhof – Birkegårdens Conchita
Josephine Bøgh – Coramo LN

6-års heste 

Søren Møller Rohde – Cyrano Ask
Frederikke Svendgaard – Bøgegårdens Christiano
Christina Madsen – Zilver Blue
Ida Mundberg – Mundbergs Sandrino Boy

Anne Hou Christensen – Chinett Ask
Martin Knudsen – Lugranda
Maria B. Schou – Stakko
Søren Møller Rohde – Hait Ask
Stine Cassøe Jacobsen – Samba’s Survivor H

7 – års heste 
Robin Grauff Jakobsen – Egelund’s Miss Unique
Daniel Hald Cassøe – Saharis Favorite Carlos
Christina Madsen – Favorit Win
Lars Pedersen – Bøgegårdens Gladiola

Lars N. Pedersen – Ninja Lillelunden
Nadia Siesbye Suhr - Kløvergårds Dirthy Dancer
Martin Dinesen Neergaard - Favorit’s Back Nørgaard

Copyright Ridehesten.com
Bo samlede alle ryttere i hold, og talte med dem om kravene ved UVM om baner og det, han gerne ville se i dagens samling.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner