Thomas Bach Jensen
Den store avlertur er blevet en næsten årligt tilbagevendende begivenhed, hvor alle hesteinteresserede er velkomne, uanset om man er aktiv avler eller ej, og hvilket forbund man avler i.
Det er Ib Kirk fra hingstestationen Katrinelund på Mors, der står bag arrangementet. I år er tidspunktet den 24. – 26. oktober 2025 med busafgang fra Mors og opsamling i Skive, Herning, Brande og Kolding.
Første stop fredag den 24. oktober er på det imponerende Stutteri EVO ved Vejen hos Jane Serup og Martin Jensen, der har berider Anne-Mette Strandby Hansen ansat.
Efter besøget er der pause ved grænsen med mulighed for at handle, hvorefter turen går til det tyske hotel, hvor der nydes en fælles middag og hygge om aftenen.
Lørdag den 25. oktober er første stop hos den kendte unghestetræner, Uwe Hannöver i Garrel, og han vil for de fleste være et kendt ansigt i forbindelse med fremstilling af hingste til kåring.
Efter frokostpausen går turen videre til Hof Brüning ved Hannes Brüning i Ochtmannien, som har et moderne stutteri med topfaciliter.
Om aftenen ankommer bussen til Hof Sosath, hvor der både er rundvisning, fortælling og en lækker grillmiddag med masser af hygge og mulighed for at netværke.
Søndag den 26. oktober går turen op til Hamborg, hvor den står på en anderledes og skøn oplevelse; havnerundfart i Hamborg! På vejen nordpå er der igen mulighed for at handle ved grænsen.
Der er begrænsede pladser, men du kan stadig nå at tilmelde dig via Katrinelunds Facebook- eller Instagramsøde.