Et 10-tal til Fiontini

06-08-2015 11:41

UVM I VERDEN: Ved FEI/WBFSH verdensmesterskaberne for unge dressurheste i Verden er 5-års kvalifikationsklassen i fuld gang, og de danske ekvipager er kommet meget flot fra start som nr. 1, 2 og 3!

De tre første danske ekvipager - alle tre fra Helgstrand Dressage - har været på banen inden for de sidste tre kvarter. Herefter viser den foreløbige stilling efter 18 starter, at de tre danske ekvipager ligger nr. 1, 2 og 3. Snakken om de to helsøstre, Fiontina og Fiontini, har bredt sig over hele stævnepladsen, og sikkert også i mange hjem, hvor man følger konkurrencen på Clipmyhorse.

Fiontini e. Fassbinder/ Blue Hors Romanov (opdr. Hanne Lund og Henrik Hansen) redet af Severo Jurado Lopez opnåede intet mindre end 9,48 med et glat 10-tal for trav! Endvidere blev hoppen belønnet med 9,8 for galop og helhedsindtryk og 9,7 for ridelighed.

Hesten på en foreløbig andenplads er Fiontina e. Fassbinder/ Blue Hors Romanov (opdr. Hanne Lund og Henrik Hansen) redet af Andreas Helgstrand, der opnåede 8,86 med 9.0 for skridt, trav og samlet indtryk.

Vincent Maranello e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Future Cup (opdr. Jane Gry Haugm) redet af Thomas Sigtenbjerggaard opnåede 8,80 med bl.a. 9,2 for galop.

Følg klassens resultat HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner