Esben i kåringskommissionen i Holsten

29-10-2015 17:23

Britt Carlsen

Avl

Blue Hors direktør Esben Møller har fået et supplerende job i dag, han er nemlig indtrådt i kåringskommissionen i Holsten under bedømmelsen af de dressurbetonede hingste 

Copyright Ridehesten.com
Esben Møller, Blue Hors (yderst til højre) er under vurderingen af de dressurbetonede hingste en del af kåringskommissionen i Holsten.

Der er tradition for, at kåringskommissionen i Holsten hvert år har en fagperson tilknyttet kåringenskommissionen. Vedkommende følger kåringen og møderne i kommissionen og inden kåringskommissionen lørdag eftermiddag udpeger fløjhingsten blandt præmiehingsten bliver mikrofonen givet til denne fagperson, som så kommer med sit indtryk af årgangen, og udpeger sin egen (egne) favoritter blandt præmiehingstene. I år er der ændret lidt på denne praksis.

Copyright Ridehesten.com

Tilbage i 2008 var det Dansk Varmblods formand Jan Pedersen, som havde dette ærefulde hverv, i år er det endnu en dansker, Blue Hors direktør Esben Møller, der i dag har fulgt kåringen i Holsten tæt under vurderingen af de dressurbetonede hingste.
Esben skal ikke give karakteristik af hingstene på lørdag, men har i dag været tilknyttet kåringskommissionen i forbindelse med vurderingen af de dressurbetonede hingste.

I dag har hingstene været vist på fast bund, i mønstring på trekandtsbane og så har hingstene af dressurafstamning været longeret og i morgen fredag er det tid for løsspringning, mens afgørelsen falder lørdag efter endnu en mønstring. 

Se kataloget til kåringen her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner