Er din hest i indre konflikt med sig selv?

12-07-2019 07:50

Hvad er konfliktadfærd? Konfliktadfærd er en adfærd, der viser, der foregår en indre konflikt i hesten, fordi den føler sig presset, føler ubehag eller smerte, eller måske fordi den ikke har fået motivationen til at lave noget med mennesket

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Konfliktadfærd kan give sig udslag i, at hesten bukker eller stejler som forsvar på uforståelige opgaver eller for urimelige krav. Når hesten stejler er den mere gal og kampberedt, end når den bukker, som mere sker i forsvar. Det kan give sig udtryk i egentlig aggressivitet eller forsvar, eller alternativt som flugtadfærd, hvor hesten forsøger at løbe væk fra problemet. Et resultat af konfliktadfærd kan også være tillært hjælpeløshed svarende til, at hesten har givet op. Hesten virker, som om den er inde i en boble og reagerer ikke eller kun sparsomt på de signaler, du giver - den er "død" for hjælperne.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Skal konfliktadfærd altid undgås?
Konfliktadfærd er ikke nødvendigvis dårligt, men skal altid vurderes kritisk. Konfliktadfærd er en del af udviklingen for både rytter og hest. Får du en hest i hånden, der er vant til at have mere travlt med observationer af andre ting end mennesket, der er hos den, kan der opstå konfliktadfærd, når du pludselig ønsker, at den skal være opmærksom på dig. Dette er dog ikke til at undgå, hvis du ønsker at ændre det. Er du god til at sætte grænser uden at angribe eller skabe en negativ stemning, skulle du hurtigt kunne se positive resultater, og konfliktadfærden ophører.

Nysgerrig? Læs meget mere i dette nummer af magasinet Ridehesten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner