Endnu en sejr til Sidsel i Oslo

14-10-2012 18:26

Signe Wiese

Kingsland Oslo Horse Show | Sidsel Johansen og Schianto red i eftermiddag endnu en sejr hjem ved Oslo Horse Show - denne gang i Grand Prix Kür
Copyright Ridehesten.com
Sidsel Johansen og Schianto på en velfortjent æresrunde.

Sidsel Johansen og Schianto e. Gribaldi/Schwadroneur blev belønnet med 76,900% af dommerne i Oslo, og det rakte altså til endnu en imponerende 1. plads til den charmerende ekvipage. Nr. 2 i klassen blev svenske Eva Ulf på Caruso e. Carbid/Wittelsbach med 74,175%, mens finske Mikæla Lindh blev nr. på 3 DV-hesten Skovlunds Mas Guapo e. Master/Cannon Row xx med 74.025 %. Sidsel og Schinatos Kür, der rides til tonerne fra Carmen, har en høj teknisk sværhedsgrad, men alligevel fik ekvipagen programmet til at se legende let ud i dag. Det var ganske enkelt et fantastisk program som publikum i Telenor Arena fik at se i dag. Det syntes dommerne også - for den kunstneriske del var tre dommere over de magiske 80%. - Schianto vist en god kvalitet, smidighed og frihed og Sidsel havde også en god tolkning af musikken og det var dejligt at se en så god harmoni mellem hest og rytter, sagde dommer Kjell Myhre. Hjemmepublikummets store håb, den norske OL-rytter Siril Helljesen og DV-hoppen Dorina e. Blue Hors Don Schufro/Ragtime havde ikke deres bedste dag. Dorina var spændt og der indløb flere fejl. Resultatet blev 67,800%.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner