Marie Helene Rigård Rohleder
Mathias Nørheden Johansen og den 6 år gamle vallak Contonio e. Contendro/Lux (opdr. Stall Tjeert Rijkens) har vundet både torsdagens og fredagens Youngster Tour for 6-7 års heste ved det internationale springstævne i Dammen-Neuenwalde, Tyskland.
Til torsdagens Youngster Tour 125 cm lød resultatet på nul fejl og tiden 54.07, hvor de var over fire sekunder hurtigere end nærmeste konkurrent, tyske Mylene Diedrichsmeier på Clarabela e. Conor/Cassini I. Men til dagens Youngster Tour 130 cm var konkurrencen mere skarp, og parret red med sejren med nul fejl i tiden 55.79. Andenpladsen lå noget tættere på med tyske Jörg Kreutzmann på Celine E i tiden 56.55.
Se hele resultatet her
Danske resultater fra udenlandske stævner fredag
I afdelingen for de yngre ryttere har danske Noona Linde også klaret det godt i det store udland. Til det internationale stævne Youth Festival på SenTower Park i Opglabbek, Belgien, gik sejren i IN Showjumpers CSICh 1m15 til Noona Wildfang Linde på den 10-årige hoppe Townhead Lakita R e. Lord Z/Cheenook med nul fejl i tiden 33.54.
Tilbage til Tyskland i Stuttgaart sprang danske Anne Sofie Tørnæs på Kalypso Skovgaard e. Krimh Ox/Kantje's Ronaldo (opdr. Skanderup Skovgaard) sig til en 10. plads i tiden 56.95 med nul fejl i FEI Pony Jumping Trophy.
Ved det internationale stævne i Holland De Peelbergen Wintertour red Michael Aabo på Hermes T e. Hermes d'Authieux AA/ Lantaan (opdr. Karl-Heinz Tewes, Neversdorf) ind på en 8. plads i CSI2* i tiden 28.75 med nul fejl.