Endnu en sejr til Daniel Bachmann Andersen

19-11-2016 07:30

Maria Lerche Mortensen

I går aftes hev Daniel Bachmann dagens tredje sejr, denne gang med Blue Hors Don Olymbrio i CDI3* Prix St. Georges

Copyright Ridehesten.com
Daniel Bachmann Andersen og Blue Hors Don Olymbrio
Nyheden fortsætter efter annoncen

Daniel Bachmann Andersen har allerede haft flere gode ture ved Blue Hors Dressurfestival, i går blev det til sejr i både MB3, Intermediare 2 og sidst på aftenen også CDI3*Prix St. Georges med Blue Hors Don Olymbrio e. Jazz/Olympic Ferro med 71,974 %. Andenpladsen var ligeledes dansk, her var det nemlig Maria Anita Andersen og Ludowitz e. Londonderry/ De Niro med 70,789 %. Tredjepladsen gik til tyske Wolfgang Schade med Amore San Remo e. San Remo/ Lord Sinclair I med 70,658 %

Nyheden fortsætter efter annoncen

Placeret som nr. 4 i klassen var igen en dansker, nemlig Lone Bang Larsen med Bakkely’s Onandt e. Onassis/Michellino med 69,132 %. Klassens nummer fem blev endnu en tysk ekvipage, nemlig Vera Breidenbach og Titan 127 med 67,711 %. Hele klassens resultat kan ses her.

I dag byder stævnet på CDI3* Intermediare I og Grand Prix samt en national MA1 og starten på Bundgaard Byg Cup finalen, der går i Intermediare I og i morgen i Intermediare I Kür.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner