Niels Clemmensen
Dansk succes i trøstfinalerne
Det blev dansk sejr i children trøsfinalen lørdag morgen, og sørme om det ikke også blev det til endnu en dansk sejr, denne gang i ungrytternes ditto. Her leverede Lejse Bramminge/Cascada to sikre nulrunder og den hurtigste tid i omspringningen (38,1). Andenpladsen gik også til danske hænder, for Christoffer Nerving Møllekær/Zidane gjode Lejse kunsten efter, og red 0 fejl i både hoved- og omspringningen og sluttede med tiden 39,66.
EM finale for children
37 ekvipager var efter tre runder kvalificeret til den individuelle finale for children. Som nævnt var Josefine Sandgaard Mørup/De Semilly Edition den eneste ekvipage, der repræsenterede Danmark i finalen. Parret havde to ærgerlige nedslag i første runde og tog dermed 8 fejl med videre til anden runde, hvor det blev til 5 fejl. Samlet sluttede parret på 13 fejl og dermed en 28. plads ved dette års Europamesterskab. Guldet gik til tyske Viktoria Schmidt/Sir Douglas, sølvet til Milla Polizzi/Qara Mai fra Italien, mens bronzen igen gik til tyske hænder – nemlig Flemming Ripke/Giunco Della Loggia.
To Juniorer i den individuelle finale
I morgen afvikles den individuelle finale for både ungryttere og for juniorer. Der er ingen danske ekvipager med i ungrytterfinalen, men til gengæld har både Emil Hallundbæk/Allstar og Josephine Bøgh/ været særdeles velspringende og begge kvalificeret sig til finalen søndag eftermiddag.
Kilde: Rideforbund