Tonya Bille Nielsen
Skuet, der er afholdt hvert år siden 1891, hver gang på det smukke Brahetrolleborg gods, og altid den tredje lørdag i juli måned. I år d. 16 juli. Skuet er åbent fra 9.00 til 16.00.
Datoen er midt i ferietiden og dermed en oplagt chance for at kombinere en opdagelsesrejse i den smukke Sydfynske natur, rig på slotte og idylliske byer, med et besøg på Brahetrolleborg heste- og ponyskue.
Skuet starter med bedømmelse af de udstillede heste og ponyer. De sidste par år har der været omkring 18 racer udstillet. Lige fra verdens mindste hest, Miniature, til verdens største hest, Shire.
Bedømmelserne er færdige til middag, hvor mønstringskonkurrencen starter og de forskellige racers fantasifulde opvisninger, kombineret med andre festlige indslag, går i gang. I år vil der bl.a. være Kaninhop, som er underholdning i top for både børn og voksne. Hele dagen igennem er der mulighed for en tur i hestevogn rundt om slottet, samt gratis rideture for børnene. Mange benytter sig også af chancen for at få en god snak med udstillerne, som står sammen med deres heste ”ved snorene”, fordelt efter race. Præcis som for 125 år siden! Der kan naturligvis også købes mad og drikke på pladsen.
Og så er det en billig fornøjelse. En voksen betaler kr. 60.-, et barn under 14, kr. 30.- og som noget nyt, familiebilletten. Kr. 150.- for to voksne og op til 3 børn. Kataloger er gratis.
Hvor skal man så køre hen for at finde dette unikke gamle skue? Sydfyn er afsløret og på adressen Reventlowvej 1 i Korinth, finder man Brahetrolleborg slot, avlsgård, park og tilhørende kirke. Postnummeret det samme som en af de mest charmerende fynske kystyer, 5600 Fåborg. 10 km væk!
Når overskriften er tilføjet et ”endnu” er det fordi bestyrelsen efterlyser yngre kræfter til at tage over. Ingen af de nuværende bestyrelsesmedlemmer har – naturligt nok – været med fra starten, men nogle føler det næsten sådan! Så lad dette være endnu et opråb til alle Brahetrolleborg heste- og ponyskue interesserede!
Læs mere om skuet her.
/Pressemeddelelse.