Sejr til DV-hesten Farnham L i Le Mans

14-02-2021 15:05

Ved det trestjernede CDI-stævne i franske Le Mans, har den spanske ungrytter Sergio Morón Basoco og DV-vallakken Farnham L redet flere placeringer hjem, her i blandt en sejr i dagens afsluttende kür

Copyright Ridehesten.com
Sergio Morón Basoco og DV-vallakken Farnham L med træner Lauro Aguilo til venstre. Foto: Privat

Tilbage i 2017 købte den 19-årige spanske dressurrytter Sergio Morón Basoco DV-vallakken Farnham L e. Fürst Rousseau/ Hochadel (opdr. Karsten Bundgaard) og ekvipagen har sidenhen gjort sig godt bemærket i Spanien og på de internationale baner.

Ved deres første spanske mesterskab, childrenmesterskabet i 2017, vandt de guld, og i både 2018 og 2019 vandt ekvipagen sølv ved det spanske juniormesterskab. I sommeren 2020 var Sergio og Farnham med på det spanske youngriderhold ved EM, hvorefter det i september blev til bronze ved det spanske mesterskab for youngriders.

I weekenden var de til start i franske Le Mans, hvor de i torsdagens youngrider-program red sig ind på en tredjeplads med 67,20%. Her til eftermiddag sørgede ekvipagen for at den spanske nationalmelodi blev spillet i Le Mans, da de på stævnets sidste dag vandt kür for youngrider med 71,35%.

Se resultaterne fra stævnet HER.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen