En dansker igennem dagens terræn

29-07-2023 14:34

Annika Knudsen Lorentsen

Ved EM for ponyryttere i military lykkedes det desværre kun én ud af de tre danske ekvipager at gennemføre dagens krævende terrænbane

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det var en krævende terrænbane der mødte ponyrytterne ved EM i Le Mans i dag, og det danske hold var blandt dem der havde størst udfordringer. 

Det danske hold består af tre ryttere, hvilket betyder, at alle resultater tæller til holdresultat. I dag udgik to af de tre danske ryttere desværre, og det betyder, at Danmark er sidst placeret i holdkonkurrencen. 

De to danskere der desværre ikke gennemførte i dag var Sofia Zornig Sylvestersen med Gedsagergaards Roberto og Cilje Folman Westh med Solvangs Morning Suprice, som ellers begge havde leveret en flot præstation på dressurbanen de forrige dage. Begge to nåede langt på dagens terrænbane, men mødte desværre for store udfordringer henimod slutningen af banen. 

Copyright Ridehesten.com
Liva Emilie Grubbe med AC-Star Quickie af Engvang. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den tredje rytter på det danske hold er Liva Emilie Grubbe med AC-Star Quickie af Engvang, som i dag gennemførte terrænbanen, dog med en del fejl. Den danske ekvipage har sammenlagt 114,2 strafpoint efter i dag og dressuren, og hun er nu placeret som nr. 33 ud af de 35 ekvipager der gennemførte dagens terrænbane. 

I alt var der 13 ekvipager der ikke formåede at gennemføre terrænbanen i dag, og det vidner om, at det var en udfordrende bane der mødte rytterne i dag. 

I morgen skal mesterskabet afgøres i ridebanespringningen, som starter kl. 10.30.

Start- og resultatlister fra stævnet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner