EM: – Vi rider med en velovervejet risiko

31-08-2021 16:18

Annika Knudsen Lorentsen

Landstræner Bo K. Møller har sat startrækkefølgen på de danske ekvipager, når de i morgen skal ride en tidsspringning, som den første del af konkurrencen ved EM i Riesenbeck. Her er målet at ride så hurtigt som muligt, uden at risikere alt for meget og dermed skabe et godt udgangspunkt inden holdkonkurrencen, som rides torsdag og fredag

Copyright Ridehesten.com
Zascha Nygaard Andreasen og Quinn 33. Foto: Privat

EM-stævnet i tyske Riesenbeck er i gang, og tidligere i dag gik alle de danske heste igennem vettjek, mens de nu har de været inde på banen for at ride opvarmning. 

– Opvarmningen foregik inde på banen, hvor rytterne red en lille bane på 8 spring. Opvarmingen gik godt og alle sprang i en fin form, fortæller landstræner Bo K. Møller, som har en klar plan for morgendagens tidsspringning.

Copyright Ridehesten.com
Det danske team ved vettjek. Fra venstre: Søren Pedersen, Andreas Schou, Konstantin Deeken Künnemann og Zascha Nygaard Andreasen. Foto: Privat

– Vi laver en god plan, hvor vi ikke rider for at vinde, men bestemt heller ikke for at placere os sidst. Rytterne kommer til at ride i så stort et tempo som muligt, uden at risikere for meget. Ridningen i morgen bliver dog heller ikke uden risiko og vi går efter at ramme et niveau, hvor vi rider med velovervejet risiko. Vi ved, at der er nogle, der er hurtigere end os, men forhåbentligt kan vi placere os rimeligt, så vi har det bedste udgangspunkt inden holdkonkurrencen torsdag. 

Copyright Ridehesten.com
Konstantin Deeken Künnemann og AK’s Crowney. Foto: Privat

Målet er i første omgang en plads i top-10 på holdkonkurrencens første dag, som er på torsdag, således, at det danske team får en plads i holdfinalen, som afholdes fredag.

Landstræneren har besluttet hvilken rækkefølge, de danske ekvipager skal ride i, og det bliver debutanterne, der starter, mens de erfarne herre slutter af. Rækkefølgen forventes at blive som følgende:

  1. Zascha Nygaard Andreasen med Quinn 33
  2. Konstantin Deeken Künnemann med AK's Crowney
  3. Søren Pedersen med Chico Z
  4. Andreas Schou med Darc De Lux

Følg start- og resultatlister HER. Læs mere om hvordan konkurrencen afholdes HER.

Konkurrencen kan streames på ClipMyHorse. 

Copyright Ridehesten.com
Søren Pedersen og Chico Z. Foto: Hippo Foto - Dirk Caremans
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner