Eftertragtet titel uddeles i aften

15-11-2008 11:30
Titlen som Årets Hest kåres i aften på Klampenborg Galopbane.

Der bliver hård kamp om titlen som Årets Hest til aftens championatfest på Klampenborg Galopbane. De endelige finalister bliver først offentliggjort under championatfesten i aften, men de fem til seks favoritheste giver hinanden kamp til stregen. Udover Årets Hest skal der også kåres Årets 2-årige hest, Årets 3-årige hest, Årets ældre hingst/vallak, Årets ældre hoppe og Årets Handicapper, her er de nominerede allerede offentliggjort. En af aftenens favoritter til at høste mange priser, er den nykårede trænerchampion Bent Olsen. Bent Olsen har favoritter med i både Årets 2-årige hest og Årets 3-årige hest. Avlshingsten Academy Award, som kommer fra Stutteri York i Hørsholm, er kåret til Årets Avlshingst i Klampenborg. Hingsten ejes af Stutteri York og Stutteri Hjortebo i Bjerringbro. De to stutterier er Danmarks førende inden for fuldblodsheste.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner