EEF: Nations Cup skal have topprioritet

14-11-2011 07:48

Signe Wiese

Det europæiske rideforbund (EEF) er bekymret for at FEI-arrangementer som fx. Nations Cup-stævner fremover vil blive overtrumfet af andre internationale stævneserier, hvor pengepræmierne evt. er højere
Copyright Ridehesten.com
(Foto: Ridehesten.com)

I forbindelse med FEI's Generalforsamling, der afholdes i dag i Rio de Janeiro, har det Europæiske Rideforbund (EEF) udsendt en erklæring, hvor de udtrykker deres bekymring over at FEI-arrangementer som fx. Nations Cup-stævner risikere at blive fravalgt, hvis de falder sammen med andre internationale stævner. EEF har bedt om at problemstillingen bliver taget på FEI's Generalforsamling. Erklæringen fra EEF: Datosammenfald med Nations Cup-stævner Problemet med Nations Cup-serien blev omfattende debatteret ved det europæiske rideforbunds (EEF) generalforsamling den 28. september 2011 i London. Det blev enstemmigt erklæret at Nations Cup-serien er den mest værdifulde vare som de nationale forbund (NF) og FEI ejer, og at fortsættelsen af ridesporten som en del af den olympiske familie, i stor udstrækning afhænger af at Nations Cup-serien bibeholder sin betydning, og af at serien bliver harmoniseret. Derfor skal Nations Cup-serien have topprioritet, ikke kun hos de nationale forbund men også hos hesteejere og ryttere. EEF’s bestyrelse har besluttet at præsentere det følgende forslag for EEF og efterfølgende på FEI’s Generalforsamling den 14. november i Rio de Janeiro: ”Medlemmerne af EEF beder FEI om at håndhæve reglen om at CSI5*-stævner ikke må falde sammen med arrangementer fra FEI’s superliga. Vi vil støtte FEI fuldt i ud i alle skridt der skal tages for at opnå dette og erklærer at vi ellers vil være nødsaget til at nægte at godkende kalenderen. I forbindelse med disse store, og komplekse problemstillinger beder vi FEI svare på, hvilke konsekvenser de vil får for deltagere i arrangementer, der ikke er FEI-relaterede, dvs. for arrangører, officials, atleter etc. Samtidig bede vi om at det bliver bekræftet hvilke yderligere skridt der kan tages, fx at give dobbelte World Cup-ranglistepoint i Nations Cup-konkurrencer osv. Dette vil selvfølgelig blive drøftet med atleterne. Vi anser ikke dette for udelukkende at være et europæisk anliggende, selvom deltagelse i øjeblikket kun er muligt for europæiske forbund og lande, men er derimod overbevist om at der er af global vigtighed i vores stræben efter at bibeholde FEI’s førerposition i sporten og dens regler. Desværre befinder vi os ved en skillevej, og må beslutte hvilken vej vi – FEI, de nationale forbund og sporten – skal tage.”

HUSK at FEI's generalforsamling kan følges live (og helt gratis) på FEITV hele dagen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner