Eckermann under kniven efter styrt

23-07-2014 17:10

Efter sit styrt i Aachen skal Katrin Eckermann nu opereres - hendes hest har det derimod godt igen

Copyright Ridehesten.com
Efter styrtet søndag blev Eckermann hentet af en ambulance på banen.

Ved sidste weekends CHIO i Aachen var tyske Katrin Eckermann i jorden to gange, og i sær det sidste styrt så alvorligt ud. Rytteren blev liggende, og hendes hest, Firth of Lorne, løb derfra på tre ben.

Både den 24-årige rytter og Firth of Lorne er nu hjemme igen i Münster. Selvom det for hingsten vedkommende først så alvorligt ud, er den nu haltfri, og skaderne viser sig at være knubs.

- Han burde at komme sig uden mén, har den tyske assistenttræner Heinrich-Hermann Engemann fortalt Deutsche Presse-Agentur DPA.

Han har også været i kontakt med Eckermann, som er i smerter, men holder humøret højt. Lægerne på hospitalet i Aachen undersøgte hende efter sidste styrt, og det viste sig, at hun havde brækket sit nøgleben. Hun skal opereres i denne uge.

Den tyske landstræner forventer, at hun snart er tilbage i sadlen - hun og Firth of Lorne er nemlig i den tyske bruttotrup til VM.

Kilde: St. Georg

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner