Dutton tager timeout efter steddatters rideulykke

15-01-2017 10:16

Maria Lerche Mortensen

Phillip Dutton vandt ved OL en individuel bronzemedalje, men nu bliver stævneplanerne sat på pause efter steddatteren Lee Lee kom ud for en ulykke, hvor hesten væltede ned over hende

Nyheden fortsætter efter annoncen

Militaryrytteren Phillip Dutton fra USA har deltaget de sidste seks gange de Olympiske Lege blev afholdt, alle gangene på forskellige heste. Ved det seneste OL, blev det til en individuel bronzemedalje med hesten Mighty Nice. Men selvom meget af året 2016 var fantastisk for Phillip Dutton, endte det alligevel dramatisk.

-Som mange af jer ved, var vores datter Lee Lee ude for en rideulykke lige før jul, starter Phillip Dutton på hans hjemmeside. Steddatteren var hjemme fra University of Pennsylvania, hvor hun er ved at tage en Master. Hun red hjemme og lavede noget galoparbejde på en af hestene –Hesten hun red bukkede og faldt på den ene eller anden måde over, så de begge faldt. Hesten rejste sig med det samme og var ikke skadet; men han landede på Lee Lee. Hun havde hjelm på, som hun altid har når hun rider.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Lee Lee var ikke alene da ulykken fandt sted, der blev derfor hurtigt ringet efter en ambulance, og hun blev fløjet til Christina Care Hospital i Delaware. Hvor hun blev opereret for at mindske hævelsen af hjernen. Derefter har hun ligget på en intensiv-afdeling, hvor traume-teamet har holdt godt øje med hende. – Lee Lee bliver ved med at tage små, men vigtige skridt i retningen af hendes helbredelse. Der er lang vej til hun er helt rask, men vi er positive og opmuntrede over hendes styrke, beslutsomhed og vilje til at komme over denne forfærdelige ulykke, skrives der også på hjemmesiden.

I samme indlæg skriver Phillip Dutton at han bliver i Pennsylvania denne vinter, så han kan være sammen med konen Evie, Lee Lee og de to andre døtre, Mary og Olivia. Normalt flytter Phillip Dutton til en anden delstat om vinteren, men i år har han blot sendt de yngre heste og dele af teamet afsted, han selv vil tage lidt frem og tilbage mellem Pennsylvania og Aiken. Det betyder også at han lige nu har sat stævneplanerne lidt på pause, men forventer at kunne konkurrere lidt i februar eller marts. Det skriver Tidningen Ridsport.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner