Dutch Masters uden publikum

23-01-2021 06:28

Sidste år blev det internationale stævne Dutch Masters aflyst, mens at stævnet var i fuld gang. Til marts i år forventer arrangørende at stævnet kan gennemføres, dog uden deltagelse af publikum

Copyright Ridehesten.com

Da corona-pandemien for alvor slog til i marts 2020, var det internationale stævne i hollandske s-Hertogenbosch i fuld gang. Med øjeblikkelig virkning blev stævnet aflyst, da den hollandske regering indførte et forsamlingsforbud på maks 100 mennesker.

I år ser det dog ud til at Dutch Masters kan gennemføres, da den hollandske regering har besluttet at elitesport under ordenlige forhold kan afholdes. 

– Det er meget vigtigt at sikre kontinuitet for ridesporten, både for hestene, rytterne og alle parter, der er tilknyttet, siger Anky van Grunsven, som er formand for The Dutch Masters og fortsætter: – Det er vigtigt for ridesporten, at topstævner kan afvikles igen. Det giver det nødvendige perspektiv for de hollandske OL-ryttere til at forberede sig på de kommende olympiske og paralympiske lege. Der er især vigtigt i hestesporten, da det ikke kun er rytterne, men også hestene som skal være i topform. 

I betragtning af den aktuelle situation vil Dutch Masters blive afholdt bag lukkede døre og i et justeret format. Sikkerheden for rytterne og personalet har højeste prioritet og organisationen vil forblive i tæt kontakt med myndighederne for at organisere en begivenhed, der er fuldstændig coronasikker, oplyser stævnet på deres hjemmeside

Stævnet er planlagt til at skulle afholdes den 12. - 14. marts 2021 og man kan se programmet HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner