Dujardin på Uthopia i Göteborg?

27-10-2015 13:19

Britt Carlsen

Kommer Charlotte Dujardin alligevel til World Cup finalen til marts? Måske på Carl Hesters Uthopia afslører hippson.se

Copyright Ridehesten.com
Kommer Charlotte Dujardin til World Cup finalen på Uthopia?

Det blev for nyligt kendt, at Charlotte Dujardin ikke vil komme til World Cup finalen i Göteborg for at forsøge at opnå sin tredje World Cup titel med Valegro. Han skal spares med henblik på OL i Rio til næste sommer. Istedet er hun på vej på den internationale scene med 9-årige Barolo e. Breitling W, men Carl Hester afslører overfor hippson.se at der måske også er en anden plan for Charlotte denne sæson - nu skal Uthopia i konkurrence igen.

Copyright Ridehesten.com
Carl Hester på Uthopia og Charlotte Dujardin på Vallegro ved morgentræningen under EM i Herning i 2013.

Carl Hester er partejer af den nu 14-årige hingst Uthopia e. Metall som han vandt hold guld på ved EM i 2011 og OL i 2012 samt EM bronze i Herning i 2013. Hingstens internationale karriere er herefter sat på hold på grund af en tvist med partejeren, der har økonomiske problemer. I foråret 2014 red Charlotte Dujardin Uthopia ved et par stævner, men siden har hingsten blot været trænet derhjemme.

- Nu er jeg træt af at vente mere, han skal ud i konkurrence. Og så må jeg helt enkelt vente og se, hvad der derefter sker, bemærker Carl Hester. 

Kilde: hippson.se

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner