Drømmen har altid været Grand Prix

06-06-2018 09:46

Den lange vej fra unghest til Grand Prix har været amatørrytter Sanne Svendsens eneste mulighed for at nå dressurens sværeste programmer. Kombinationen af en målrettet, talentfuld rytter, en positiv hest med stor gålyst og en engageret, vidende træner, har gjort målet muligt

Copyright Ridehesten.com
Sanne Svendsen og Hannah Montana W

Valget af unghest
Sanne er ”helt almindelig” uden egentlig at have de helt store forudsætninger for at være ridepige. Hendes forældre havde ikke med heste at gøre, før Sanne trak dem ind i sporten i teenagealderen, og til dagligt arbejder hun nu som ejendomsmægler i Roskilde.
– Oprindeligt var jeg faktisk springrytter, og da jeg startede på efterskole tilbage i 2005, købte jeg Credo e. Crelido/Limaro (opdr. Jonna Johansen og Jan M. Hansen) som 4-års. Planen var, at han skulle være min nye springhest blandet med lidt military og jagter, men i stedet endte vi med at ride MB i dressur, inden han blev aflivet tilbage i 2013, fortæller Sanne, som efterfølgende gik på jagt efter sin kommende hest, denne gang af dressurafstamning og med tanken om at hun ville ride Grand Prix på den en engang i fremtiden.
– Den lange vej var min eneste mulighed, hvis jeg ville gøre mig forhåbninger om at komme til at ride Grand Prix, for jeg vidste godt, at det ikke var muligt at få en veluddannet hest med potentiale for de penge, jeg havde, fastslår Sanne, som ikke bare ville have en hest for en have en – der skulle været noget potentiale.

Derfor søgte hun efter en ung hest, som hun og hendes veninde og træner Cathrine Dufour kunne se en fremtid i, så for dem betød det, at de ledte efter en positiv hest med power og gålyst. En tur forbi Munkedal Horses hos Klaus Munkedal og Sanne Henningsen tilbage i december 2013, skulle vise sig af være afgørende for Sanne, som tydeligt husker det første møde med Hannah Montana W e. Blue Hors Doolittle/Sidney (opdr. Henrik Wiborg).
Det er nu fire et halvt år siden. Efter uendelig mange hårde træningstimer, både med og uden Cathrine ved siden, står Sanne tilbage med det, hun havde drømt om – en Grand Prix-hest! 

Et godt team
Det, som dengang fik Sanne til at konvertere til dressur, var faktisk Cathrine (Dufour), som hun lærte at kende og efterfølgende begyndte at ride undervisning hos. Det betød, at hun aldrig kom tilbage til springningen, fordi dressurtræningen gav pote og nye mål hele tiden tog over. De har været veninder lige siden, og Sanne har derfor kunnet følge Cathrine på nært hold over de sidste mange år, lige fra de unge juniorår og til nu at være forsvarende danmarksmester og med individuelle EM-medaljer som senior.
– Cathrine har haft en kæmpe betydning for mig gennem den her rejse. At have set, hvor dedikeret man skal være, og hvor meget man skal ville det, har været enormt givende for mig, samtidig med, at jeg har kunnet følge hendes set-up omkring at uddanne en Grand Prix-hest, fortæller Sanne. Hun understreger også, at det uden tvivl også har været den rette kombination af hest, rytter og ikke mindst træner på det helt rigtige tidspunkt.

Vil du vide mere om Sanne og vejen til Grand Prix? Så læs artikel i sin fulde længde i en spændende profil af hende i denne måneds udgave af magasinet Ridehesten.

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen